dinesen dahl 2.jpg
 

Carsten Dahl & Jakob Dinesen

Dette duosamarbejde går mange år tilbage og er et af de stærkeste eksempler på dansk duo jazz i international topklasse. De få koncerter de tager ind, tiltrækker et stort publikum der ønsker en eksklusiv mulighed for at hører to af dansk jazzs største personligheder. I musikken finder de sjæl og spirtualitet i et stærkt og intimt format der trylle binder publikum.

Jakob Dinesen er en af dansk jazz’ væsentlige og mest aktive jazzmusikere – nærmest hyperaktiv i perioder, altid i nærheden af sit horn og altid efterspurgt. Han er blevet karakteriseret som en både udtryksfuld og virtuos musiker og magtfuld formidler af jazzmusikkens store tenortradition. Hans tonesprog er på en gang progressivt og dybt forandret i traditionen, med et ben komfortabelt i swing, post-bebop og i noget der ligner moderne ”her-og-nu”. Det er hans åbenhed, der gør forskellen! Han har et dybt kendskab til jazzens historie, en fornem tone og en udviklet teknik på sit instrument. Kombiner dette med den afbalancerede stil og fantasi og man har en musiker, der er så fleksibel, at han nemt finder en afslappet naturlig måde at være til stede på i næsten hvilken som helst sammenhæng.

Carsten Dahl begyndte at spille på trommer som 9-årig og allerede som 12 årig, var han allerede brugt som fast studiemusiker til diverse pladeudgivelser i rock og pop genren. Som 18-årig kom han på Det Rytmiske Musikkonservatorium. Her havde han de legendariske trommeslagere Ed Thigpen, Alex Riel og Aage Tanggaard som lærere og hovedpåvirkning. Han droppede efter 2 år trommerne til fordel for pianoet. Siden hen fik pianisten Butch Lacy en afgørende betydning for hans personlige og musikalske udvikling.
I dag anses han for at være een af de vigtigste innovative kunstnere og komponister i Danmark og i udlandet er hans ry voksende med stor hastighed. Der synes ikke at være nogen begrænsning for hans talents rækkevidde og han kaster sig frygtløs ud i undersøgelser i alt, hvad han medvirker i.